Lotte Hansen
Journalist, forfatter og kommunikationsekspert
Lotte Hansen er uddannet journalist og cand. scient. pol. og hun er derudover forfatter til bogen ”og spin”.
Lotte Hansen var en fast bestanddel af programmet "Jersild & Spin" på DR2, og hun er desuden en hyppigt anvendt politisk kommentator. Hun er ekstern lektor ved Danmarks Journalisthøjskole.
Tidligere har Lotte Hansen været erhvervsredaktør på Politiken samt været tilknyttet Økonomi og Erhvervsministeriet og By- og Boligministeriet, strategisk-politisk presserådgiver i Advice A/S og pressechef i Forbrugerrådet. Deusden har hun som journalist været tilknyttet Jyllandsposten, Dagbladet Dagen og ugebrevet A4.
Hun er desuden medforfatter til teaterstykket "Propaganda", der havde premiere på Betty Nansen Teatret i november 2007. Arbejder i dag som direktør i Danmarks største kommunikationsfirma GCI Mannov.
Zoo-Demokratiet nu med bløddyr
- Foredraget sætter fokus på hvordan vores allesammens trang til at se ægte følelser indtager tv og politisk snak. Vi skal have flere dyr i tv. Vi savner reportager af den nuttede isbjørn Knut, men grise der lider kan også bruges. Av for den det smitter.
Lotte Hansen giver demokratiet et serviceeftersyn, udformet som en syrlig gennemgang af de seneste års udvikling i politik og medier. Foredraget er en skarp demokratikritik, hvori ugens politiske udvikling, hvem vandt og hvem tabte og hvordan gik det så galt vil indgå i oplægget.
Hvordan er det politiske landskab netop nu og hvad sker der?
- En analyse af det aktuelle politiske landskab samt partiernes positionering og bud på fremtidige temaer for diskussioner og valgkampe. Hvilke emner er hot og hvilke er not og hvorfor?
Kommunikationens tidsalder
- Dem der ikke kan kommunikere er morgendagens tabere. "Jeg kommunikerer altså er jeg" - det er tidens herskende regime og dem der ikke forstår det, de lever i evig fare for lukning, fyring eller anden deroute.
Man kan lære at kommunikere og leve med det stigende kommunikationsfokus eller lade andre bestemme over en.
Mit liv i medspin og modspin
- Foredraget handler om det at arbejde med og imod spin i ministerier, organisation og medier. Hør Lotte Hansens egne fortællinger fra livet tæt på politike medier og spin og hendes egen kritiske holdning til spin og demokrati.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Lotte Hansen
"Foredraget "ruskede" godt op i deltagerne - kunstnere fra Region Midtjylland."
- Birte Calmar - Region Midtjylland, Regional Udvikling