Lars Olsen

Journalist, forfatter og foredragsholder – cand.phil. i samfundsfag


Lars Olsen er en ofte anvendt foredragsholder indenfor aktuelle samfundsforhold – blandt andet hvad angår ulighed i uddannelse, eliter og magt i dagens Danmark, det moderne klassesamfund, etc. Han kombinerer, i én og samme person, en unik erfaring fra to forskellige verdener, der sjældent mødes.

Fra slutningen af 1980'erne og til 2001 arbejdede Lars Olsen med dansk politik – blandt andet som Christiansborg-journalist på Politiken og leder af den politiske redaktion på dagbladet Aktuelt. Han bevægede sig hjemmevant ud og ind ad ministerkontorerne og kender fra tæt hold spillet mellem medier, politikere og embedsmænd.

Som journalist rejste han rundt og talte med skoleledere, beboerrådgivere, politifolk og stribevis af andre, der kender den barske virkelighed langt fra de bonede gulve.

Lars Olsens nyeste bog, Eliternes Triumf, trækker på erfaringer fra begge verdener. Bogens hovedpointe er, at »de uddannede klasser« af politikere, embedsmænd, eksperter, mediefolk og topfolk i erhvervslivet i stigende grad afsondrer sig fra brede dele af samfundet og lever i deres egen »virkelighedsboble«. Forud er gået et forfatterskab med flere andre bøger – blandt andet den anmelderroste Den nye ulighed (2007), som på én gang gør op med social ligegyldighed og politisk korrekthed.

Lars Olsen er en levende foredragsholder, der forener samfundsanalyse med konkrete eksempler og erfaringer – baseret på folk, han har interviewet og folk fra hans egen hverdag.


Eliternes triumf – folkestyret under pres

  • Over 70 procent af de yngre folketingsmedlemmer er i dag akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. For bare en generation siden var det anderledes. Næsten halvdelen af Folketinget var faglærte og ufaglærte, og mange havde praktisk erfaring som arbejdere eller landmænd.

  • Lars Olsen beretter om dette skifte og dets konsekvenser. Han tager også tilhørerne på en lille rejse tilbage i tiden til de kampe, der i 1800- og 1900-tallet banede vej for folkestyret. Det var i høj grad de brede folkelige bevægelser blandt arbejdere og bønder, som skabte det danske demokrati.

  • Men også på anden vis er »de uddannede klasser« ved at sætte sig på magten. Det er storbyernes eliter af embedsmænd, eksperter og politikere, som sætter deres forestillinger igennem i reformer af politi, kommuner, uddannelser, etc.

  • Et foredrag, der fortæller om hovedpointerne i bogen Eliternes Triumf.

Farvel til enhedsskolen?

  • I udspillet til en ny skolereform foreslår regeringen, at kommunerne fremover kan dele eleverne, for eksempel i en linje for dem, der skal i gymnasiet, og en linje for dem, der vil være håndværkere.

  • Lars Olsen sætter den aktuelle skoledebat ind i et bredere perspektiv, både historisk og internationalt. Han fortæller om den unikke danske – og skandinaviske – skoletradition, hvor børn af høj og lav går i skole sammen. En tradition, der betyder at vidt forskellige familier gennem årene har mødt hinanden i skolen – arbejdere og akademikere, bønder og byfolk, indvandrere og danskere.

  • I foredraget fortælles om de skolefolk og politikere, der op gennem 1900-tallet udformede visionen om folkeskolen for alle – og om de kampe, der skridt for skridt gjorde den til virkelighed. Perspektivet trækkes op til vore dage: blandede skoler skaber social mobilitet, men folkeskolen for alle samfundslag er under pres – fra privatskoler, fra »ghettoiserede« boligmønstre og senest fra politiske udspil, der reelt gør op med enhedsskolen.

Klassesamfundet version 2.0

  • I den offentlige debat reduceres sociale skel ofte til små marginalgrupper – utilpassede indvandrere, misbrugere, etc. Det antages, at 90 procent af befolkningen tilhører den samme brede middelklasse – at vi lever i et såkaldt »postmoderne« samfund, hvor vi hver især »skriver vores egen biografi«.

  • Det er en myte, hævder Lars Olsen. Buschaufføren har fortsat helt andre levevilkår end overlægen og it-millionæren: mindre indflydelse på arbejdet, dårligere uddannelsesmuligheder for børnene, ofte tillige en ringere sundhedstilstand.

  • Men vi oplever også nye former for skel. Danmark har fået ghettoer og en etnisk underklasse, vi ikke kendte før. Også samfundseliterne har ændret sig. Mens erhvervslederne er borgerlige, er der opstået en ny progressiv elite indenfor kultur, medier, etc. Resultatet er nye brudflader mellem top og bund i samfundet.

  • Et foredrag, der gør op med etablerede dogmer og skyder til både højre og venstre.

Folkeskolen – Danmarks sociale smeltedigel

  • Danmark har en unik tradition: folkeskolen for alle samfundslag. I hundrede år har vidt forskellige familier mødt hinanden i skolen – arbejdere og akademikere, bønder og byfolk, indvandrere og danskere.

  • Lars Olsen fortæller om de skolefolk og politikere, der i begyndelsen af 1900-tallet udformede visionen om den fælles folkeskole – og om de kampe, der gjorde den til virkelighed.

  • Perspektivet trækkes op til vore dage. Lars Olsen dokumenterer, at blandede skoler skaber øget social mobilitet, men også at den blandede folkeskole er under pres fra privatskoler, »ghettoiserede« boligmønstre og stigende individualisme.

  • Et foredrag, der især tager udgangspunkt i bogen Den sociale smeltedigel (2009).

De måske egnede

  • Hvorfor er det så svært at realisere det mål om uddannelse til alle, der ellers er bred enighed om?

  • I foredraget stilles skarpt på de nye sociale skel i Danmark, som præger unge fra ressourcesvage familier. Samtidig belyses den bredere ulighed i uddannelsessystemet, hvor et barn af en akademiker i snit får halvandet karakterpoint mere end et barn af en ufaglært.

  • Et foredrag, der kortlægger den femtedel af en årgang, som ikke gennemfører en uddannelse, og samtidig kaster kritisk blik på den uddannelsestænkning, der præger skoler og ungdomsuddannelser.

  • Målet om, at alle unge skal gennemføre en uddannelse, er en udfordring til kulturen i uddannelsessystemet, der er præget af de højtuddannede samfundslag.


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Lars Olsen

"Lars kontaktede mig på forhånd og sendte også sit powerpoint i forvejen så jeg kunne tjekke at den virkede. Under foredraget formåede Lars at inddrage deltagerne i den fælles dialog og det blev et meget relevant og brugbart foredrag. På VUC lyngby er vi så tilfredse med foredraget at vi vil hyre Lars til at komme og holde foredrag for alle lærerne (120 stk.)."
- Karina Vestergård Madsen - VUC Lyngby


"Godt opbygget, og Lars Olsen forstod at inddrage deltagerne."
- Liz Kruse - Ishøj Kommune


Er du interesseret i mere information om Lars Olsen?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Lars Olsen

Lars Olsen foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Lars Olsen - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas