Lars AP

Forfatter, kreativ strateg og flinkhedsforkæmper


Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink. Med flinkhed og overskud har han på 4 måneder fået 10.000 mennesker med på, at Danmark – verdens lykkeligste land – også skal blive verdens flinkeste land.

Og det er ikke kun for sjov. Med mere end 10 års erfaring som rådgiver, underviser og facilitator har fynboen Lars gjort ledere og medarbejdere til indendørs verdensmestre i at få idéer. Og lært én ting: Man sprænger innovationsbegrænsningerne og stortrives, når rummet er fyldt med fucking flinke mennesker.

Når Lars ikke hjælper andre med at skabe overskud og få gode idéer, får han dem selv. Han har skrevet bøgerne Fucking Flink og Geniale Idéer (begge People's Press) og er blandt meget andet manuskriptforfatteren bag Polle fra Snave-filmene.

Igennem sin virksomhed Redhair har Lars hjulpet organisationer som Rambøll, FN, Movia, TopDanmark og Novo Nordisk, været tilknyttet reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners som kreativ strateg og fungeret som medlem af Klima- og Energiminister Connie Hedegaards klimapanel for ildsjæle. Lars bruges af medierne som ekspert i social trivsel, omgængelighed og kreativitet, og er kendt for at skabe en så god stemning i rummet, at fyrfadslysene selvantænder.

Lars APs er kendt for at gå 100% i øjenhøjde med deltagerne og han mobiliserer til fælles livtag med de udfordringer, man som organisation står overfor. Recepten er enkel, men værktøjerne overraskende. Respekt for, at sekretæren ofte får bedre idéer end direktøren. Og at flink avler mere flink.


Fucking flink – hvordan bliver verdens mest lykkelige også verdens fucking flinkeste folk?

  • År efter år er danskerne blevet kåret som verdensmestre i lykke. Men prøv at stå i kø én gang en mandag eftermiddag i Netto eller kør én tur i myldretiden på en trafikeret vej i Danmark. Danskere er nogle af de mest underskudsagtige mennesker overfor hinanden.

  • Med ”Fucking Flink” leverer fynboen Lars AP et sprudlende og lærerigt foredrag om, hvorfor vi danskere vælger at være mugne.

  • Få overraskende tips og eksempler på, hvordan vi kan vende bøtten og blive flinkere. Derhjemme, på arbejdspladsen, eller ved busstoppestedet.

  • Fucking Flink er takt og tone 2.0. Og Lars AP har et blåøjet mål: At gøre danskerne til verdens flinkeste folk.

Kreativ – midt i krisen

  • Mød kreativitetseksperten Lars AP, der gennem de sidste 12 år har delt sin tid mellem selv at være kreativ og hjælpe andre med at blive det. Han sætter en ære i, at idéer skal kunne betale sig. Og derfor bliver Lars hyret igen og igen og igen af sine kunder.

  • Oplev et engagerende foredrag, hvor al virakken om innovation og kreativitet bliver skåret bort og vi smøger ærmerne op.

  • I bliver bedt om at brainstorme med og vil sidde tilbage med de grundlæggende redskaber til at gøde kreativiteten i jeres virksomhed, blandt kollegerne og helt nede i jeres egen travle hverdag.


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Lars AP

"Lars er en supergo’ og sjov formidler. Vi kan anbefale ham på det allervarmeste til alle, da han virkelig har et budskab i sine foredrag, og han giver noget til eftertænksomheden."
- Elisabeth Dolmer - Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård, Køge


"Det var et FUCKING FLINKT foredrag."
- Tonny Brinck - Djurslandsskolen


Er du interesseret i mere information om Lars AP?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Lars AP

Lars AP foredrag fucking flink

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Lars AP - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas