Kresten Schultz Jørgensen

Adm. direktør, forfatter og foredragsholder


Kresten Schultz Jørgensen er adm. direktør og har sit fokus på kommunikation som strategisk ledelsesværktøj. Han er en efterspurgt foredragsholder og rådgiver omkring disse emner.

Et fremherskende element i hans foredrag er kommunikationens muligheder i en foranderlig verden. Hvad stiller det politiske liv og samfundsøkonomien, medierne og kulturlivet op over for de forandringer, som både globaliseringen og individualiseringen repræsenterer?

Kresten Schultz Jørgensen har tidligere været redaktør på Dagen, Aktuelt og Politiken. Han har været nordisk kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og kommunikationsdirektør på Det Kongelige Teater.

Kresten Schultz Jørgensen har holdt over 500 foredrag, skrevet 1000 artikler og en håndfuld bøger og er derved en af de mest efterspurgte foredragsholdere på sit område - bliv inspireret til at tænke nyt!


Yes we can - strategi og vision: at sætte sig et pejlemærke

  • Visioner er vigtige, fordi de sætter aktiviteter i gang, der skaber værdi for både virksomheder og mennesker. De er med til at placere overlæggeren dét stykke højere, der gør en forskel både mentalt og på bundlinjen.

  • Visioner er afgørende for, at vi bevæger os i samme retning og mod et fælles mål. Et oplæg af Kresten Schultz Jørgensen fuld af eksempler på, hvordan du som leder samler virksomhedens medarbejdere og samarbejdspartnere omkring en fælles fortælling.

Rekruttering - Gør din virksomhed attraktiv som arbejdsplads

  • Virksomhederne opererer ikke kun på kundemarkedet. I disse år er det altafgørende at gøre sig attraktiv som virksomhed og rekruttere den nye generation af talenter, som nu kommer ud på arbejdsmarkedet.

  • Hvad er Employer Branding? Dette er en introduktion til emnet samt svar på spørgsmålet; hvorfor er Employer Branding så vigtigt for et firmas medarbejderpleje. Tendenser på det danske talent-marked. Hvad er forventningerne til dagens arbejdsgiver, og hvad vil de unge studerende?

  • Kresten Schultz Jørgensen giver gode råd baseret på 10 års erfaringer med både entreprenørvirksomheder og store organisationer, talenter og primadonnaer.

Fremtidens skole - et foredrag om værdier, pædagogik og viden.

  • Folkeskolen er i disse år i skudlinjen. Udfordringerne kommer fra både det moderne samfunds store kulturrevolution, som har revet tæppet væk under både fællesskaber, organisationer og hierarkier, og fra myndigheder og medier, som ofte ikke synes at vide deres levende råd.

  • I det moderne samfund er den automatiske autoritet forsvundet - og dermed også læreren, som vi kendte ham og hende. Børn er klogere end deres forældre. Eleverne er klogere end lærerne. Medarbejderne er klogere end chefen. Mener de da selv! Men hvordan opdrager man nogen, der ikke vil opdrages? Og hvordan leder man dem, der mener, at de kan alting selv?

  • Kresten Schultz Jørgensen analyserer individualismens konsekvenser for folkeskolen. Og peger på kravene til både det pædagogiske og det administrative felt.

De unges krav til fremtidens virksomheder

  • Et foredrag om at rekruttere og fastholde unge medarbejdere.

  • Virksomhederne slår i disse år knude på sig selv for at tiltrække og fastholde dygtige unge medarbejdere - men indsatsen afslører også danske ledere som både fantasiløse og gammeldags. Som far og mor, der forsøger at få familien til at fungere ved at uddele flere lommepenge. De unge bider heller ikke på gammeldags begreber som fryns og fedterøvstillæg.

  • Hvor kommer den slags ord egentligt fra? Fra en kultur, hvor lønindkomsten var den væsentligste bevæggrund for at vælge et job, og hvor den klassiske lønmodtagerattitude var den, at man skulle lokkes med rede penge eller camouflerede, materielle privilegier for at gøre en ekstra indsats. Kresten Schultz Jørgensen taler om ledelse i netværkssamfundet og understreger behovet for visioner, meningsdannelse og uddelegering.

Sådan virker du

  • Vi præsenterer alle, dagligt eller ugentligt. Det er i dag et krav til både chefer og medarbejdere, at de kan holde et oplæg og præsentere et projekt eller en business case – for et hold af kolleger eller en sal fuld af kunder. Hvem og hvad virker? Og hvordan virker man selv?

  • Kresten Schultz Jørgensen fortæller om de nødvendige værktøjer i den personlige præsentation og giver tips til bedre performance for alle. Det handler ikke om at være stand-up-komiker. Det handler om at kende sig selv, det handler om intens forberedelse og om en fokuseret aflevering.

Oplevelsesøkonomi

  • Et foredrag om, hvordan virksomhedens kreativitet og konkurrenceevne kan styrkes.

  • Oplevelsesøkonomien er både et buzzword og et marked i markant vækst. Udviklingen er indiskutabel: den kan måles konkret på forbruget af oplevelser, der år for år stiger inden for brancher som turisme og sport, kunst og kultur, design og elektroniske medier. Og den kan ses inden for alle andre sektorer af det traditionelle erhvervsliv, hvor man i dag konkurrerer mindre på pris og teknisk produktkvalitet og mere på produkternes ”sjælelige” egenskaber.

  • Kresten Schultz Jørgensen stiller skarpt på oplevelsesøkonomien. Et modeord, der snart afløses af andre? Eller en blivende tendens i det moderne samfund, hvor kampen om opmærksomhed nu har bevæget sig fra legitimitet og fysisk produktkvalitet til fortællingens, drømmenes og oplevelsernes arena?

Branding - et foredrag om markedsføring af byer, den offentlige sektor og andre, der trænger til at blive mere synlige

  • Kommuner og regioner konkurrerer om borgere og erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner konkurrerer om studerende og bevillinger, og sygehuse kæmper for at tiltrække ”kunder,” personale og bevillinger.

  • En øvelse i kommunikation, hvor markedsføringens værktøjskasse med redskaber som branding, reklame og PR år for år fylder mere både i kalenderen og budgetterne – fra et punkt, hvor man i den offentlige sektor i praksis ikke brugte en krone.

  • Kresten Schultz Jørgensen giver gode råd til, hvordan man håndterer de konstante krav om reformer, privatiseringer og udliciteringer og skaber klarhed omkring organisationens retning med redskaber som identitet og branding, værdier og positionering, PR og pressehåndtering.


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Kresten Schultz Jørgensen

"Kresten forstår at sætte rammen. Den sad lige i "skabet" i forhold til opgaven. Kresten sondrede mellem teori og praksis, krydret med relevante anekdoter. Meget tilfreds."
- Carsten Hansen - Køge Specialskole


"Foredraget var: konkret, oplysende og relevant. Der blev brugt gode eksempler, som styrker forståelsen af situationer. Kresten var god til at billedliggøre med sin metaforiske fremgangsmåde, der gav en god helhedsforståelse. Foredraget var humoristisk og inspirerende i forhold til det fremadrettede arbejde i vores hus."
- Per Bovedt - SFO Krogårdskolen Greve


"Kresten Schultz Jørgensen var veloplagt og engageret. Han var god til at spore sig ind på vores ønsker til oplægget ud fra relativt kortfattet introduktion til emnet, og gik på positiv og nysgerrig vis i dialog med deltagerne."
- Emil Hemmingsen - Kredssamarbejdet i Hovedstaden Øst, Danmarks Lærerforening


"Spændende og godt foredrag af Kresten Schultz Jørgensen, som ramte helt rigtigt i forhold opgavebeskrivelsen. Rigtig godt samspil med deltagerne."
- Poul Hansen - Gladsaxe Lærerforening


"Han var god til at formidle budskabet, samt holde folk/publikum intreserede. Alt i alt et seriøst emne med et pift af humør."
- Jens Wiederholt Larsen - DLO, Danmarks Leder Organisation


Er du interesseret i mere information om Kresten Schultz Jørgensen?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed på Kresten Schultz Jørgensen. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Kresten Schultz Jørgensen

Kresten Schultz Jørgensen foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Kresten Schultz Jørgensen - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas