Kathrine Lilleør
Sognepræst, cand.theol., ph.d., debattør, forfatter og foredragsholder
Kathrine Lilleør er en af landets mest aktive debattører og meningsdannere. Hun er aktiv i en lang række medier med fast spalteplads i Berlingske Tidende. Hun er kendt som en engageret debattør og kommentator, og hun har skrevet en lang række artikler og kronikker. Kathrine Lilleør skrev også bogen ”Tro mod tro”, som er en samtale med Naser Khader om tro, forskelle og ligheder.
Kathrine Lilleør har siden 2002 været medlem af Etisk Råd og siden 2003 formand for Grundskolerådet. Og hun har sideløbende bidraget til et antal antologier og skrevet ”Fra hjerte til hjerte – nye tolkninger af H. C. Andersens eventyr”.
Kathrine Lilleør er en meget efterspurgt foredragsholder, der kan bruges i en bred vifte af sammenhænge. Hun fylder salene over alt i landet. Her er nævnt nogle forslag til foredragsemner. Foredragene skræddersyes til alle arrangementer.
Tro mod tro – samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer
- I bogen ”Tro mod tro” har to markante stemmer i tidens debat, præsten Kathrine Lilleør og politikeren Naser Khader, sat hinanden stævne for at tale om deres forskellige tro, om hvordan forskelle og ligheder tegner sig, når man i offentligheden debatterer spørgsmål som etik og moral, demokrati, nødvendigheden af at tro og ikke mindst forholdet mellem mænd og kvinder. Khader og Kathrine Lilleør kender hinanden godt, og derfor slår det gnister, når afstanden er for lang mellem synspunkterne, ligesom respekten for den anden lyser ud af siderne.
- Et tankevækkende oplæg til alle, der gerne vil vide mere om forholdet mellem kristendom og islam: hvad skal nadveren til for? Hvad kan Kathrine Lilleør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Hvordan forholder kristendommen sig til utroskab? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?
Liv og ledelse - Lars Nørby Johansen set af Kathrine Lilleør
- Da Lars Nørby Johansen som ny direktør for Falck varslede massefyringer i den gamle virksomhed, klappede de ansatte af ham. Hvad er det, han kan? Var han deres bøddel eller deres redningsmand? Forfører eller fører?
- I sin samtalebog med manden, der er blevet et symbol på god, personlig ledelse, når Kathrine Lilleør ind bag erhvervsmandens parader og professionelle svar, helt ind til mennesket Lars Nørby med dennes begejstring, tvivl og fortrydelser. Kathrine Lilleør kan den kunst at spørge og lytte - og spørge igen. Hun får undervejs Lars Nørby til at fortælle historien om Falck, Group 4 Falck og G4S på en måde, den aldrig er blevet fortalt før. Det er samtidig beretningen om den fynske købmandssøn, der blev venstreorienteret universitetsansat, inden han fandt sin rolle som erhvervsleder og lærte Falck, at det både er nødvendigt og anstændigt at tjene penge på sit arbejde.
- Nyt inspirerende foredrag om ledelse af Kathrine Lilleør og Lars Nørby Johansen baseret på samtalebogen.
Andre foredragstitler fra Kathrine Lilleør
- Om værdier (f.eks. værdibaseret ledelse og etik i ledelsessammenhæng)
- Etiske problemstillinger og fortællinger
- Kønnenes forskellighed, syndefald og kærlighed
- Ledelse og selvforståelse
- Værdibaseret ledelse
- Magt og afmagt som ledelsesredskaber
- Fortællinger fra Bibelen
- Forførelse og fantasi hos Søren Kierkegaard
- Nye fortolkninger af H.C.Andersens eventyr
- Kærlighedsfortællingen i Henrik Pontoppidans "De dødes rige"
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Kathrine Lilleør
"Kathrine Lilleør holdt et foredrag, som fangede den fulde opmærksomhed hos de 220 tilhørere - en rigtig god oplevelse."
- Anette Madsen - Skanderborg Kommune
"Meget spændende med en kontant, klog og kærlig foredragsholder."
- Niels Winter - Lille Skole for Voksne, Randers
"Inspirerende og tankevækkende."
- Jonna Christiansen - Landsforeningen for skolesekretærer