John Aasted Halse
Grænseløse i sprog og handling - 'Fuck dig - du skal ikke bestemme over mig !'
I disse år fremfører voksne: Forældre som pædagoger og lærere ofte synspunkter som:' Børn kan ord, som børn ikke kunne tidligere - de taler groft til de voksne - mange taler grimt til hinanden - de børn som taler grimt er tit de samme som er grænseoverskridende i deres adfærd. Andre siger hertil: ' Børns har blot et andet frisprog end vi havde da vi var børn - de leger jo bare - børn viser, positivt, at de ikke er autoritetstro overfor de voksne - når vi skælder ud, ja så gør børnene det også'!
Synspunkterne på børns sprog og på den adfærd der måtte følge med, er således mange. Men, at flere og flere af voksne oplever problemer i forhold til børns sprog, er der næppe tvivl om. De taler mere groft end før, og de anvender ord og vendinger vi slet ikke forstår. Snakker så at sige i deres egne koder. Så hvad skal man gøre? Lade stå til eller gribe ind? Og hvis man skal gribe ind, hvordan da ?
Foredraget vil ikke blot sætte en række spørgsmål til debat, men vil søge at sætte fokus på spørgsmålet om, hvad der i børns sprog rent faktisk er uønsket og hvad der afspejler en ny børnekultur.