Gert Rune

Foredragsholder

I August 2011 "fejrede" Gert Rune sit 25-års-jubilæum som etbenet. I den anledning satte han sig for at blive den første dansker med kun ét ben, der gennemfører en såkaldt Ironman (3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb), en ekstrem fysisk og mental udfordring. Efter mere end to års hård træning, gennemførte han på under 13 timer.

Som 16-årig fik Gert Rune konstateret knoglekræft. Efter fire måneders intensiv kemoterapi gav lægerne op, og han fik amputeret sit venstre ben midt på låret. Trods hårde odds fik Gert kæmpet sig tilbage, og fysisk blev han erklæret rask. Mentalt var der dog meget han skulle overvinde, og han måtte igennem en nødvendig forandringsproces, der skulle ændre hans liv for altid.

Gert Rune lagde al sin energi i svømmesporten og fik hurtigt sportslig succes. Efterhånden vendte lysten til livet tilbage og han deltog blandt andet ved OL. Han trodsede systemets tilbud om et liv på overførselsindkomst og gjorde i stedet erhvervskarriere hos bl.a. A.P. Møller – Mærsk.

I dag driver Gert Rune egen foredragsvirksomhed, med hvilken han inspirerer og motiverer medarbejdere i danske virksomheder og organisationer til at overkomme tidens forandringer, og til stadighed udvikle deres fulde potentiale. Han har efteruddannet sig i formidling, adfærd, kommunikation og mentaltræning.


Fra knoglekræft til Ironman - ingen forandring er umulig

  • Det er ikke udefrakommende udfordringer og forandringer, der afgør om vi som mennesker har et godt liv. Det er måden hvorpå vi forholder os til udfordringer og forandringer, der er altafgørende.

  • I dette foredrag motiverer Gert Rune sine deltagere til at gribe tidens og hverdagens udfordring. Via sin unikke historie inspirerer han til at turde møde forandringer med oprejst pande, frem for at søge flugten fra disse. En forandring må aldrig blive et problem, for så stopper udviklingen. Derimod gælder det om at gøre forandringen til en positiv udfordring, som kan hjælpe en til at få succes – både som organisation og som menneske.

  • Gert tager udgangspunkt i de valg, der har hjulpet ham siden han som 16-årig fik amputeret sit ene ben, og frem til i dag hvor han er blevet Danmarks første Ironman med kun ét ben.


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Gert Rune

"Tak for et super foredrag, der gav stof til eftertanke. Medarbejderne var imponerede og begejstrede, hvilken viljestyrke! Den sorte plasticsæk og andre humoristiske indslag gjorde foredraget levende og nærværende.”
- Annette Cloetta Lund, TRE-FOR


"Tak for et fantastisk foredrag!”
- Grete Højgaard, Fredericia Messecenter


"Tak for et super godt foredrag! Du har en inspirerende personlig historie at fortælle. Nogen taler om det, andre gør noget ved det. Du er et eksempel for mange, og viser, at det er måden du håndterer sin livs skæbne på, som gør en forskel. Du har selv pligt til at få et godt liv – lige meget hvilke forudsætninger du har fået tildelt – det udlever du, Gert! PS. Metaforen med plastikposen var genial!"
- Niels Erik Bendtsen, S.A.Christensen & Co


"Tusind tak for et utroligt inspirerende, nærværende og ikke mindst personligt foredrag. Vi var meget rørt over din historie og din måde at tackle udfordringer på. Dette har givet os inspiration til vores hverdag. Flere mødte på job mandag morgen med løftede arme og en godmorgen-hilsen til alle! Selv om der snart er gået 3 uger, dukker dit navn jævnligt op i samtaler omkring nye udfordringer og hvordan man vælger at tackle dem. Så tusind tak fordi du fik os til at se at udfordringer er, hvad man selv gør dem til!"
- Karina Louise Borup, Gentofte Hospital


"Tak for et personligt og inspirerende foredrag!"
- Kurt Mikkelsen, Grundfos


"Tak for et utrolig godt og motiverende indlæg. Kursisterne var meget begejstrede og det har også fået mig til at tænke over nogle ting her i livet!"
- Ulla Frandsen, Jobcenter Sønderborg


”Det var en stor fornøjelse at have besøg af dig på skolen. Du formåede på din egen facon at fastholde en stor gruppe af børn i de yngste klasser med et budskab, der både skal forundre, vække følelser og give stof til eftertanke.
De samme positive tilbagemeldinger kom der fra kollegerne, du når ud med dit budskab til både små og store. Autentisk, noget på hjertet og nærværende var blot nogle af de ord jeg vil tænke tilbage på fra dagen i dag.”
- Gitte Lund, Slotsskolen Horsens


"Tak for et meget inspirerende foredrag. Din indstilling til livet og dine bedrifter aftvinger min største respekt. Både elever og personale er kommet med positive tilbagemeldinger, så vi må konkludere, at arrangementet har været en succes.”
- Jens Østergaard, Nislevgård Efterskole


”Velforberedt, oplagt og motiverende var nøgleordene ved Gerts foredrag for Fredericias Rotaryklubber. På den humoristiske måde fik vi tips til at tackle kriser i hverdagen.”
- Asger Veje, Rotary


"Mange tak for et fantastisk foredrag! Vi var meget begejstrede og godt tilfredse. Foredraget gav os alle et godt spark bagi."
- Erik Brixen Olesen, AAB (Arbejdernes Andels-Boligforening)


"Tak for et seriøst foredrag, krydret med humor og stort engagement. Jeg kan så absolut anbefale foredraget. Det var et solstrejf, som vi godt kan bruge nogle flere af i vor daglige trummerum."
- Arly Runge, Esbjerg Senior Erhverv


"Gerts foredrag var en stor fornøjelse at være publikum til. Igennem hans underholdende måde at viderebringe sit budskab på, fik han os alle til at tænke over, hvordan vi tackler udfordringer. Desuden fik jeg en aha oplevelse i en af hans øvelser. Jeg havde haft den forkerte motivation til at løse et problem jeg igennem længere tid har haft. Nu ved jeg præcis, hvad jeg skal gøre!"
- Lone, JCI Horsens


"Eleverne var meget meget optaget af din historie. Vi synes alle, det var rigtig godt! Du er en levende formidler og selv de elever, der har det svært, fik god inspiration. De har godt af at møde en som kæmper og aldrig gi’r op."
- Dorte Rud Jager, Fanø Efterskole


"Gerts foredrag gør, at du reflekterer over dine udfordringer, ser dem i øjnene og gør noget ved dem."
- Henrik, SPX Flow Technology Danmark


"Med humor, begejstring, glimt i øjet og en god forståelse for os her på Taps Skole, fortalte Gert Rune om livet, udfordringer og de drømme der kan drive os. I 2 x 45 min. havde han en forsamling lyttende og engagerede elever."
- Bjarne Aasø, Taps Specialskole


"Mange tak for dit foredrag, Gert. Der var stor ros fra lærerne og vi har fået rigtig mange positive kommentarer fra forældrene."
- Margit Skov Pedersen, Frøstruphave Efterskole


"Tak for et spændende foredrag i går! Du var god til at holde tråden på trods af, at du næsten ikke bruger powerpoint. Foredraget emmer af positivitet og er meget humoristisk."
- Thomas, Running 26


"Tak for et super godt foredrag, Gert. En god historie fortalt med en imponerende gejst og entusiasme,hvor man til tider blev rørt helt ind i hjertet og andre gange dansede lattermusklerne derudad."
- Allan Holmbech, JCI Svendborg


Er du interesseret i mere information om Gert Rune?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Gert Rune

Gert Rune foredrag

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Gert Rune - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas