Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Et ærligt og gribende indblik i kultursammenstød

Geeti Amiri

Simone Lilmoes

Geeti Amiri

Forfatter, debattør, mønsterbryder, systemkritiker og markant meningsdanner.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Geeti Amiri var dybt engageret og modig i sin beskrivelse af sit liv og hendes egen rolle i kulturkampene dansk etnisk og indenfor de etniske miljøer. Anbefales varmt."

Benny Wielandt - Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening Se alle referencer

Et foredrag med Geeti Amiri giver jer:

  • Mulighed for at komme helt ind under huden på den populære debattør og mønsterbryder
  • Hendes foredrag tager blandt andet udgangspunkt i hendes selvbiografi  “Glansbilleder”
  • Garanti for et vellykket arrangement med stof til eftertanke
Uforpligtende forespørgsel på Geeti Amiri

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Geeti

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

References icon

Referencer

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Mønsterbryder, systemkritiker og markant meningsdanner er nogle af titlerne, der følger i hælene på Geeti Amiri, når hun markerer sig i samfundsdebatten. Hun har igennem de sidste par år markeret sig i den offentlige debats betændte emnefelt, der gælder integration, ligestilling og religion og blevet gjort til skydeskive for kritiske røster fra det politiske højre og venstre, i minoritetsmiljøerne og ude i majoritetssamfundet. Geeti evner at kvalificere den demokratiske debat med argumentets kraft, hvilket hun i 2020 vandt “Hørups Debatpris” for.

Et foredrag med Geeti Amiri giver jer:

  • Mulighed for at komme helt ind under huden på den populære debattør og mønsterbryder
  • Hendes foredrag tager blandt andet udgangspunkt i hendes selvbiografi  “Glansbilleder”
  • Garanti for et vellykket arrangement med stof til eftertanke

En særdeles vigtig samfundsdebat: Integration, ligestilling, religion og minoriteter

Ved brug af sin personlige historie, der har rødder i Kabul til en opvækst på bunden af samfundet i København, giver Geeti Amiri det danske samfund et indblik i, hvordan et liv mellem to verdener skabes, som alt for ofte er præget af kultur- og familieoprør.

Geeti er forfatter til den anmelderroste selvbiografi “Glansbilleder”, der beskriver hendes familieforhold og opvækst som flygtning i først Indien og siden Danmark. Bogen behandler temaer som frihedsberøvelse, storebroderens vold og hendes tvangsfjernelse fra hjemmet, ophold på krisecenter og om splittelsen mellem dansk og afghansk kultur.

Igennem sin tid i den offentlige debat, har Geeti været tilknyttet Berlingske og nu på Ekstra Bladet, som fast blogger, udover hendes jævnlige optræden i øvrige debatspalter med indlæg, der ofte fører til heftige diskussioner, særligt hos danskere med anden etnisk baggrund. Derudover er to dokumentarer blevet til på baggrund af Geetis kamp for selvstændighed og frigørelse, hhv. Den Anden Kvindekamp og Kvinde, kend din plads, hvor hun har åbnet op for offentligheden om hendes personlige historie om et liv med social kontrol og æresrelateret vold.

Geeti har derudover været radiovært på sit eget P1 program, “Geetisk råd”, hvor hun sammen med et råd af forskellige gæster løser dilemmaer og udfordringer, der opstår ved at vokse op mellem to kulturer. Geeti har nu valgt at lægge rollen som radiovært på hylden og nedtonet sin deltagelse i den offentlige til fordel for læreruddannelsen.

Geeti har rig erfaring med at tale til store forsamlinger af mennesker om flygtningeproblematikken, kvindekamp i minoritetsmiljøer, SystemDanmark, det tavse ungdomsoprør i minoritetsmiljøerne i Danmark og mediernes glorificering af “præmieperkere”, som danner grundlag for et garanteret spændende foredrag med højt til loftet, hvor holdninger på tværs kan mødes og brydes.

Geeti Amiri foredrag er kendetegnet ved markante observationer og skarpe holdninger. Book hende til jeres næste event, og bliv klogere på kultursammenstød og andre interessante samfundsdebatter.

Se foredrag med Geeti Amiri
Geeti Amiri foredrag

Mosaik

I dette medrivende foredrag fortæller Geeti Amiri om hendes baggrund for at skrive bogen Mosaik.

Geeti begyndte at skrive Mosaik, da hun stod på tærsklen til et nyt kapitel af mit liv. I flere år forinden havde hun gjort brug af sin personlige historie til at sætte fokus på den nydanske kvindekamp. Men efter udgivelsen af Glansbilleder, som handlede om hendes egen kamp for at finde balancen mellem frihed og familie, blev hun nysgerrig ― Hvordan det står til i dagens Danmark for de mange kvinder og mænd, der ikke nødvendigvis tager turen forbi et krisecenter, eller bryder lydmuren med historier om at gøre op med social kontrol og æresrelateret vold?

Dem der selv skal finde en identitet mellem to verdener uden et markant oprør. Med andre ord, hvordan finder man sig selv mellem to verdener, når tilhørsforholdet både kan opleves berigende, men også splittende. For at skrive romanen har Geeti derfor været nødt til at lægge sine egne holdninger til side og være imødekommende for, at identitet kan skabes på andre måder, end den, som politikere og meningsdannere, fremstiller som opskriften på danskhed.

Geeti Amiri foredrag

Glansbilleder

I dette livsbekræftende foredrag tager Geeti Amiri afsæt i sin selvbiografi Glansbilleder. Bogen såvel som foredraget er Geetis barske, rørende og personlige beretning om, hvordan hun er brudt ud af et liv som afghansk kvinde for at skabe egen tilværelse som dansk kvinde.

Med udgangspunkt i sin debutbog og meningdannervirke handler Geetis foredrag om de svære kultursammenstød og hvad prisen er for frihed, for at følge sit hjerte, som ung kvinde med muslimsk minoritetsbaggrund.

Foredraget er oplagt til skoler, oplysningsforbund, biblioteker, kommuner og andre organisationer, der har brug for en skarp, kompetent debattør og kritiker med en stærk og vigtig baggrundshistorie.

Geeti Amiri foredrag

Ordstyrer, moderator og paneldebattør

Geeti er en yderst kompetent, erfaren og skarp ordstyrer og moderator, der kan skabe overblik ved jeres arrangement eller deltage i paneldebatter.

Referencer

Geeti holdt et spændende foredrag om sin roman 'Mosaik'. Vi blev klogere på temaer som 'søgen efter identitet', 'udfordringer ved at være ung dansker med afghanske rødder', 'social kontrol', og 'kærlighedens mange veje'. Desuden havde Geeti tonet sit foredrag, så det også lagde op til vores fokus på 'læseglæde' og 'læselyst'. Efter foredraget oplevede vi, hvordan Geeti får mange stemmer i tale, når der er plads til spørgsmål. Vi fik således både snakket om vejen til at skrive, det at være flytning i Danmark, og udfordringer i den danske folkeskole, når det handler om inklusion. Desuden fik vi snakket om kvinders rettigheder og det universelle i at søge efter og spørge til sine forældres liv.

Ida Mari Dreijer Hørsted

KVUC

Der har været en rigtig god kommunikation me Geeti inden foredraget, hun gav sig god tid så vi oplevede et nærvær og viden om, hvem publikum var. Geeti var velforberedt og klar ramte lige ind i det vi er optagede af.

Helle Ibsen

Horsens Kommune

Geeti var gennem hele processen super professionel i både kommunikation og fremmøde. Meget relevant for selve showet.

Thomas Høffner

Hippo

Geeti Amiri var dybt engageret og modig i sin beskrivelse af sit liv og hendes egen rolle i kulturkampene dansk etnisk og indenfor de etniske miljøer. Anbefales varmt.

Benny Wielandt

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

Mosaik

Mosaik handler om den dansk-afghanske kvinde Dunya, der er på vej mod de 30. Hun kæmper med at finde balancen mellem de to kulturer, hun har været præget af i sin opvækst, og med at forstå sine forældre, som hun spejler sig i. Vi følger hendes kærlighedsliv og forestillinger om, hvad en kærlighedsrelation skal handle om, når man dater på dansk, men forelsker sig på afghansk. Dunya har altid set op til sin far, som forlod familien, da hun var barn. Når hun har spurgt sin mor om forældrenes fortid og flugten fra Afghanistan, er hun blevet mødt med et nedslået blik.

Nu har Dunya uddannet sig til lærer og ønsker at gøre en forskel for børn med minoritetsbaggrund, ligesom hun drømmer om at få et ligeværdigt forhold til en mand. Hendes søgen efter svar præger hende, indtil den dag hun modtager en besked fra farens gamle kollega i Californien. Det nye bekendtskab sætter Dunya i gang med at afsøge sin egen families historie – i både Kabul og San Francisco. Og hun erkender på vejen, at hun uden at vide det har betrådt de samme stier som sine forældre, før de flygtede. Mosaik er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvad man er rundet af.

Glansbilleder

Da Geeti Amiri var 24 år, stod hun som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selv om hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt og komme ind på en videregående uddannelse, og hun kunne smile pænt til fotografen. Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid. Kort tid efter krakelerede glansbilledet, og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden.

Siden har hun markeret sig som en kontroversiel debattør, der har taget et opgør med det rådne kvindesyn, hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til. Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på, at det gode sejrer – trods alt.

Uforpligtende forespørgsel på Geeti Amiri

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Geeti Amiri
Geeti Amiri

4.75 ud af 5 stjerner

"Geeti Amiri var dybt engageret og modig i sin beskrivelse af sit liv og hendes egen rolle i kulturkampene dansk etnisk og indenfor de etniske miljøer. Anbefales varmt."

Benny Wielandt - Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening Se alle referencer

Foredragsemner med Geeti Amiri