Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Oplev et sjældent indblik i arbejdsgangen hos Danmarks hemmelige tjeneste

Frank Jensen Foredrag

Frank Jensen

Tidl. operativ chef i PET og forfatter.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Meget spændende indhold."

Jan Wiggers Pedersen - Lokalforeningen, Politiskolen Se alle referencer

Et foredrag med Frank Jensen giver jer:

  • Et indblik i hvorfor Danmark trues af terrorister og spioner, hvordan truslerne kommer til udtryk, og hvor de kommer fra
  • Muligheden for at komme bagom og høre hvordan  PET arbejder for at bekæmpe terrorister
  • Franks personlige historie om hans far, som var hemmelig agent under 2. verdenskrig
Uforpligtende forespørgsel på Frank Jensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Frank

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Hvorfor trues Danmark af terrorister, og hvad gør PET for at bekæmpe dem? Den tidligere operative chef i PET, Frank Jensen, fortæller i sine tankevækkende og relevante foredrag om den aktuelle terrortrussel herhjemme og ude i verden, og giver et sjældent indblik i arbejdsgangen hos Danmarks hemmeligste tjeneste.

Et foredrag med Frank Jensen giver jer:

  • Et indblik i hvorfor Danmark trues af terrorister og spioner, hvordan truslerne kommer til udtryk, og hvor de kommer fra
  • Muligheden for at komme bagom og høre hvordan  PET arbejder for at bekæmpe terrorister
  • Franks personlige historie om hans far, som var hemmelig agent under 2. verdenskrig

Indsigt i terror- og spionagetrussel

Frank er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972, og frem til ansættelsen i PET i 1981 arbejdede han bl.a. som hemmelig agent i Københavns Politis narkoafdeling.

I PET blev Frank uddannet som specialist inden for kontraspionage. I 1988 var han leder af terrorafdelingen og tog del i optrevlingen af den danske terrororganisation “Blekingegadebanden”. Frank var operativ leder i PET i perioden 2007-2012, hvor terrortruslen mod Danmark nåede uhørte højder. Frem til udnævnelsen som chefpolitiinspektør og operativ chef for PET i 2007, var Frank bl.a. chef for Kriminaltekniske Afdeling og Rejseholdet, Eftersøgningstjenesten og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC. Han var efter kurser hos bl.a. FBI også med til at introducere ‘criminal profiling’ i Danmark, var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien, og har undervist på Journalisthøjskolen i politianalyser.

Frank blev pensioneret i 2012 fra PET og arbejder nu som forfatter, foredragsholder og kommentator på TV 2 News og TV 2 Nyhederne i sikkerhedsspørgsmål. Han har udgivet krimierne: “Organisationen”, “Som et blik fra helvede” og “Syrienkrigeren”.

Book Frank Jensen til jeres næste event og bliv klogere på Danmarks hemmelige tjeneste.

Se foredrag med Frank Jensen
Frank Jensen foredrag

Et liv i den hemmelige tjeneste

Frank har stået inde i Blekingegadebandens hemmelige lejlighed og kigget på våben. Han har siddet over for hårdkogte terrorister, og han har jagtet en eftersøgt nazist, der måske gemte sig i Jylland. Som en af kun en håndfuld mennesker i Danmark var han indviet i hemmeligheden om den vestlige verdens, nok mest værdifulde, dobbeltagent under den kolde krig.

Gennem årtier i PET var Frank spionchef, antiterrorchef og senest operativ chef med ansvar for at holde Danmark sikker. Han har et unikt indblik i efterretningsverdenen, og han fortæller den samlede historie om et langt liv i den hemmelige tjeneste.

Frank fortæller også om opvæksten med en far og en mor, som arbejdede for et hemmeligt spionnetværk. Familiehemmeligheden fik den unge Frank til selv at søge ind i spionernes verden, hvor han også forsøgte at finde svar på, hvad der egentlig skete, da hans far en forårsdag i 1971 blev fundet død på en strand under mystiske omstændigheder.

Frank Jensen foredrag

Spionage mod Danmark: Invasionen i Ukraine betyder nye spionagetrusler

I foredraget fortæller Frank om, hvordan og hvorfor Danmark er truet af fremmede magters spioner. Rusland og Kina fylder meget i spionagetruslen, hvor særligt Ruslands aggressive udenrigspolitik og invasionen i Ukraine betyder nye spionagetrusler.

Frank lægger vægt på, hvordan det foregår, og hvordan de fjendtlige efterretningstjenester opererer i Danmark. Han tager fat på spørgsmålene omkring, hvem og hvad der er målene for spionagen, samt hvem der bliver spioner for fremmede magter, og hvordan bliver de det. Han kommer rundt om, hvad man skal passe på, og hvordan man kan sikre sig bedst muligt mod spionerne.

Der er i forbindelse med den russiske invasion i Ukraine opstået nye spionagemål, der skal hjælpe Rusland med at nedkæmpe Ukraine. Hvad er det for mål? Og hvordan kommer Danmark ind i billedet i denne sammenhæng? Hvordan opdager PET de fjendtlige spioner, og hvordan modarbejder man dem?

Frank giver et anderledes indblik i situationen i Ukraine, når han inddrager arbejdsgangen hos Danmarks hemmeligste tjeneste i sin fortælling.

Frank Jensen foredrag

Min far var spion: Et unikt indblik i arbejdet som hemmelig agent under 2. verdenskrig

Få en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv, der tager afsæt i Franks bog af samme titel. Han giver publikum den opsigtsvækkende historie om, hvordan han ved et tilfælde opdager, at hans far var hemmelig agent under 2. verdenskrig og i den efterfølgende kolde krig. Frank gør opdagelsen efter sin fars mystiske død, hvor han finder et hemmeligt rum, da han rydder op i farens arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver farens liv som hemmelig agent. Farens arbejde havde været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til det.

Glæd jer til en spændende fortælling, der fører jer til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far under dæknavnet Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Frank giver en beskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser, på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine.

Publikum får et enestående indblik i, hvordan en snarrådig, ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom han sidder i fangelejr i Sverige. For første gang bliver fortællingen om, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig tilgængelig.

Desuden afslører Frank for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

Frank kombinerer gerne denne fortælling med foredraget “Den hemmelige tjeneste – PET”, hvis I ønsker det. Her får I et dybdegående indblik i, hvordan hans familiehistorie blev hans vej til Operativ Chef for PET.

Frank Jensen foredrag

Den hemmelige tjeneste - PET

Hvorfor trues Danmark af terrorister og spioner, og hvad gør PET for at bekæmpe dem? Som tidligere operative chef i PET, fortæller Frank i sit tankevækkende og relevante foredrag, om den aktuelle terrortrussel herhjemme og ude i verden, og giver et indgående indblik i spionagetruslen – også i relation til krigen i Ukraine.

Spionage, særligt fra Kina og Rusland, er igen begyndt at fylde mere i medierne, hvor særligt Ruslands aggressive udenrigspolitik også afspejles i efterretningernes operationer. Hvorfor drives der spionage? Hvad og hvem er spionernes mål? Hvordan foregår det? Hvorfor bruger de fremmede efterretningstjenester ikke udelukkende cyber-spionage, og hvordan modvirker PET spionagetruslen?

Terrorisme er et stort arbejdsområde for PET og også den trussel, der er mest synlig for danskerne. Det virker skræmmende, at terroraktionerne kan ramme hvem som helst uanset alder, køn eller religion. I foredraget bliver det forklaret, hvorfor Danmark blev et egentligt strategisk mål for både al-Qaida og Islamisk Stat – og til dels stadig er det. Hvordan ser det hele ud nu, når Islamisk Stat er nedkæmpet militært og man ikke hører ret meget til al-Qaida? Er terrortruslen så væk?

Frank fortæller endvidere om terrorudviklingen fra al-Qaida til Islamisk Stat, og om hvilke forskelle og ligheder der er i de to terrororganisationers arbejdsmetoder. Hvem var de unge mennesker, der rejste til Mellemøsten for at deltage i kampene i Syrien? Hvorfor gjorde de det? Og hvilken sikkerhedsrisiko udgør de, der er kommet tilbage til Danmark?

Hvordan arbejder PET for at bekæmpe terroristerne? Og hvorfor er det så vanskeligt at overvåge terroristerne, så der undertiden er nogen, der slipper igennem det ellers fintmaskede overvågningsnet. Hvordan foregår det internationale samarbejde mellem efterretningstjenesterne? Er det effektivt nok?

Oplev Frank give et interessant og sjældent indblik i arbejdsgangen hos Danmarks hemmeligste tjeneste.

Referencer

Meget spændende indhold.

Jan Wiggers Pedersen

Lokalforeningen, Politiskolen

Frank Jensen er virkelig spændende fortæller. Ved meget om politiarbejdet også inden for terror, spioner og hacking. Meget lysende. Frank Jensen er meget venlig, imødekommende og en meget behagelig foredragsholder. En rigtig god dag.

Lone Rytter

AOF Solrød

Interessant foredrag - dygtig og engageret foredragsholder

Inge Lindqvist

Fora Hvidovre
Uforpligtende forespørgsel på Frank Jensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Frank Jensen
Frank Jensen

4.75 ud af 5 stjerner

"Meget spændende indhold."

Jan Wiggers Pedersen - Lokalforeningen, Politiskolen Se alle referencer

Foredragsemner med Frank Jensen