Georg Metz
Redaktør og forfatter
Danmarks Radio 1969-88: Radioavisen, Kulturafdelingen Radio, redaktør ved TV-Avisen, redaktør ved radioens "Ugerevyen". Retoriklærer, Statens Filmkonsulent 1988-91. Informations kronikredaktør. Georg Metz var fra 1994-96 bladets chefredaktør, nu lederskribent, columnist og anmelder. Har bl.a. udgivet: "De tider" (noveller, 1987), "Engang" (roman, 1988), "Når det først" (roman, 1989), "Arbejdsmiljø - sådan set" (novelletter, 1992), "Danmarks sang" (kommenteret udvalg af danske sange, 1994) og "Det tyvende århundrede" (med Frank Esmann, 1999).
Georg Metz er redaktør af og bidragsyder til adskillige antologier. Formand for bestyrelsen af Den Anden Opera, 1999-2002, Formand for Danske Skønlitterære Forfattere, 2000-2002. Modtog Døssing-prisen i 1989. Georg Metz holdere endvidere adskillige foredrag.
Dansk identitet
- Fra nationalstat til Union. Den moderne danske stats tilblivelse efter nederlaget i englænderkrigene, statsbankerot, Grundtvigs særprægede historiesyn og det 19. århundredes nationale mere eller mindre selvpåførte tragedier i treårskrig og 1864.
Neutralitetspolitikkens undergang og det nye Europa efter 2. verdenskrig. Danmarks kroniske tilpasningsvanskeligheder til et moderne statssystems krav og tilbud.
Skolen for livet
- Den pædagogiske og formynderiske udfordring i en tid hvor eksperter er sat i skammekrogen, og den såkaldte folkelige visdom tilsidesætter viden og dannelse.
Medierne og myterne
- Hvorfor man ikke kan stole på det journalistiske miljø i det moderne mediekredsløb, og hvorfor der ikke er ret meget at gøre ved det. Kritik af en samfundsindretning, der er lige så global, som den er betænkelig.
Vi fremmede og de andre
- Overvejelser over dansk identitet i forhold til indvandring og udvandring i fortid og nutid. Integrering og assimilering. Den totale forvirring, og hvorfor det alligevel nok skal gå alt sammen.
Ledelsens myter
- Dem Vorherre giver embede glemmer Han ikke så sjældent at give forstand nok til at indse, at de ikke har forstand nok. Ledelsesbegrebet i litteratur og historie.
Arbejdets mytologi
- Den opreklamerede arbejdsomhed som den tunge arv i jøde- og kristendom. Flidens forbandelse som afbetaling på arvesynden.
Humor som overlevelse
- Den jødiske anekdote, Storm P. og et udvalg af andre dybsindigheder, uden hvilke det hele var mere umuligt.
Georg Metz
- Fortælleren i romaner og noveller. Forfatteraften med oplæsning og samtale.
Havnerundfart
- Københavns historie set fra vandskorpen. Rundtur i havnen. Eller rundtur i bus.
Den danske sang
- Gennemgang af et udsnit af sangskatten til belysning af dansk identitet og historie. Fra folkeviserne til Benny Andersen.
Eller efter aftale gennemgang af et udvalg af den danske sang efter eventuelt overordnet emne. Foredraget afvikles gerne i forbindelse med fællessang. I sådanne tilfælde fordres et velstemt klaver og en erfaren pianist.
Guldalderen i Danmark
- Guldalder i Danmark - Men for hvem?
1900-1950
- Da Danmark blev moderne. Få et inspirerende foredrag af Georg Metz om Danmark i første halvdel af 1900-tallet.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Georg Metz
"Ønsket om at få Georg Metz til Auschwitz-dagen i Odense var kombinationen af, at han selv er at etnisk jødisk afstamning og hans fra pressen velkendte skarpe kulturradikale holdninger, som jeg forventede kunne være et godt match til årets tema: "Farlige forestillinger." GM levede til fulde op til de faglige forventninger. Men det der gjorde aftenen til mere end et fagligt foredrag, men et brag af en "kulturradikal indsprøjtning" var, at GM også magtede på en både skrap men også humoristisk og selvironisk facon at formidle det / de svære budskaber ud til en broget forsamling af godtfolk med stor spredning i alder og forudsætninger. Den gamle skolemester giver uopfordret et 13 - tal på den gamle karakterskala!"
- Karsten Henningsen - Skoleafdelingen, Børn- ungeforvaltningen, Odense Kommune
"Selv om det var søndag formiddag efter en lang lørdag, lykkedes det fuldt ud for ham at holde de 450 tilstedeværende i salen i fulde omdrejninger med sit foredrag/causeri."
- Poul Erik Jessen - 3F Odense Industri
"Han kom, han så, han sejrede! Georg Metz leverede varen og mere til."
- Annette Molin Schmidt - Flintholm Kirke
"Mange positive tilbagemeldinger og ingen negative. Interessant, lunt og samtidig skarpt indlæg. Ingen belæring; men informativt."
- Bent Jurs - SAP Danmark