Nils Malmros er foruden selvlært filminstruktør også uddannet læge. Han har lavet filmene "En mærkelig kærlighed " (1968), "Lars Ole, 5C" (1973), "Drenge" (1977), "Kundskabens træ" (1981), "Skønheden og udyret" (1983), "Århus By Night" (1989), "Kærlighedens Smerte" , "Barbara" (1997) samt "At kende sandheden" (2002).
De fleste af filmene har været baseret på instruktørens egen opvækst og har tematisk drejet sig om uskyldstabet. Fire af filmene har fået Bodil-pris som årets bedste film. Nils Malmros er uden tvivl en af landets mest kendte og elskede instruktører - og hans film er populære over hele landet.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Nils Malmros
"Levende og engageret foredragsholder. Nils Malmros var utrolig imødekommende overfor tilhørernes spørgsmål og kommentarer - også efter foredragsaftenen reelt var forbi. Han gav sig tid til at tale med alle, der gerne lige ville have et par ord med ham, og det betød meget for tilhørerne."
- Vibeke Døssing Petersen - Galten kirke, Skanderborg Provsti, Århus Stift
"Nils Malmros var veloplagt, humoristisk og og meget engageret i sit foredrag "Min vej til 'Kærestesorger'". Jeg har efterflg. fået ros fra nogle af publikummerne, som synes, at det var gode filmglimt, han viste, og det var sjovt at høre om især hans instruktion af børn."
- Grete Holm - Greve Bibliotek
"Det var en meget stor succes blandt eleverne. Det var en kæmpe fornøjelse at høre Nils fortælle om sine film."
- Mette Rønne Nielsen - Vordingborg Gymnasium og HF
"Vi oplevede at det var et rigtigt fint foredrag, som blev leveret med indlevelse og indsigt. Vi har oplevet megen positiv respons fra vores elever, som nød Nils Malmros’ tilstedeværelse i salen og hans formidling af sit/sine fag."
- Mette Thayssen - Teknisk Gymnasium Århus Midtby