Martin Hall
Sanger, komponist og forfatter
Ekstremt alsidig kunstner, primært forfatter og musiker, der i årevis har været med til at præge debatten herhjemme. Nåede med generationsromanen Den sidste romantiker ud til et stort nyt publikum og er siden hen blevet flittigt brugt som foredragsholder, konferencier og ordstyrer inden for både erhvervslivets og kulturens verden.
Martin Halls foredrag er kendetegnet af en ligefrem, intelligent og humoristisk tone. Han er blevet kaldt "en levende perspektivmaskine", hvilket meget godt forklarer den gennemslagskraft, han personificerer, hvad end det drejer sig om foredragene rundt omkring på biblioteker og gymnasier, eller når han optræder i erhvervssammenhænge.
På det seneste har han nemlig gæstet et hav af store danske virksomheder – Mærsk, Novo Nordisk, Rambøll, Grundfos og DSB – efter han modtog stor ros for sin deltagelse i bogen ”Autenticitet – moderne ledelseskommunikation”, hvor han giver sit bud på en nytænkning af lederrollen i dansk erhvervsliv.
Martin Halls foredrag er kendetegnet af en ligefrem, intelligent og humoristisk tone. Han er blevet kaldt "en levende perspektivmaskine", hvilket meget godt forklarer den gennemslagskraft, han personificerer, hvad end det drejer sig om foredragene rundt omkring på eksempelsiv gymnasierne og i virksomhederne.
Foredrag med Martin Hall
- Martin Halls store alsidighed gør ham til en ideel foredragsholder, debattør og konferencier. Med en opvækst i 80’ernes sorte undergrund og en ungdom præget af moderens selvmord, fokuserede han hurtigt på behovet for personlig udvikling, hvilket har været den røde tråd gennem hele hans kunstneriske produktion: det at udvikle sig som menneske.
- Martin Hall har gennem årene udvist en sjælden stærk vilje til at få realiseret sine projekter og har konstant formået at forny sig i sine udtryk. Hans karriere har altid været kendetegnet af store skift og en konstant arbejden på tværs af alle grænser, hvilket også er et af hans foredrags centrale temaer; ”modet til at turde”.
- Martin Halls foredrag falder i tre kategorier:
- 1. Eget forfatterskab og musiske virke.
- 2. Personlig udvikling og stressbekæmpelse (et foredrag, der tager udgangspunkt i hans eget alvorlige sammenbrud i 1999).
- 3. Som erhvervskonsulent i både kulturelle og undervisningsmæssige sammenhænge.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Martin Hall
"På én gang fuldstændig overraskende - og samtidig alligevel i perfekt tråd med den sammenhæng, det skulle indgå i."
- Ellen Pedersen - Sekretariatet for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø