Mogens Wenzel Andreasen
Forfatter, cand. Pæd. og erfaren foredragsholder
Mogens Wenzel Andreasen er en af landets største autoriteter indenfor klassisk musik og opera. Han har en cand. pæd. i musikvidenskab, og er ekspert i den klassiske musiks historie. Han er endvidere forfatter til flere bøger, mange ungdomsromaner og ikke mindst en hel stribe værker om forskellige musikalske emner, heriblandt "Politikens operaleksikon" (1985), "Mozart" (1990), "Politikens bog om store tenorer" (1992), "Politikens introduktion til klassisk musik" (1997) og "Hildegard" (2000).
Mogens Wenzel Andreasen blev især kendt, da han deltog i TVs nordiske musikquiz "Kontrapunkt" fra 1988-1998. "Kontrapunkt" er en TV-mæssig klassiker - et program, som mange mindes og som viste nogle af nordens førende eksperter indenfor klassisk musik. Mogens Wenzel Andreasens foredrag tager udgangspunkt i hans store viden og kan derfor skræddersys til både målgruppe og emne.
Oplev en foredragsholder, der som få andre er ekspert på sit område. Her finder du en foredragsholder, der både har en enorm erfaring med foredrag og formidling, men som også trækker på en enorm baggrundsviden. Og som samtidig kan formidle emnerne, så alle også kan forstå stoffet.
Om enkelte komponister
- Mogens Wenzel Andreasen kan tilrettelægge foredrag om forskellige komponister efter specifikke ønsker. Det kan være de store linjer indenfor den klassiske musik, det kan være gennemgange af hele musikken, det kan være med fokus på opera, eller det kan være hele foredrag om udvalgte komponister, som man ønsker belyst.
Hildegard af Bingen
- På baggrund af romanen "Hildegard" fortælles om både liv og musik. Hør historien om en af historiens bemærkelsesværdige skikkelser, en spændende komponist. Mogens Wenzel Andreasen er en af de store autoriteter omkring hendes historie.
Ungdom og galskab
- På baggrund af værket "Ungdom og galskab" fortæller Mogens Wenzel Andreasen om den danske guldalder samt om komponisterne Du Puy og Weyse. Hør et lærerigt og spændende foredrag.
En barndom under besættelsen
- Dette er Mogens Wenzel Andreasens foredrag om barndoms- og krigserindringer. Her er både levende og gribende fortællinger, men også sjove anekdoter og historier.
Artikler af Mogens Wenzel Andreasen
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Mogens Wenzel Andreasen
"Stor begejstring blandt tilhørerne. Meget indholdsrigt og levende fremført. En meget dygtig foredragsholder og formidler."
- Tove Blædel-Hastrup - Helsingør Senior-Højskole