Farshad Kholghi

Debattør, forfatter og foredragsholder

Farshad Kholghi er forfatter, debattør og skuespiller, og er derudover en ofte benyttet foredragsholder rundt i hele landet. Han er kendt for sine underholdende og samtidig skarpe iagttagelser og kommentarer.

I 1984 flygtede Farshad Kholghi sammen med sin familie fra Iran til Danmark for at undgå krigen. Farshad Kholghi har derefter deltaget i en række film og tv-serier. Han har desuden også optrådt og skabt sig et navn på landets teatre. Han er ydermere fast skribent og udgav i 2007 bogen ”Verden er ét land”.

I dag er han desuden en af landets meget benyttede foredragsholdere og historiefortællere. Hans foredrag handler primært om mødet med Danmark, hans egne oplevelser og de kulturforskelle, som han har erfaret. Hvordan bliver man accepteret som menneske og ikke som etnisk offer? Og hvordan lever man med depressioner?

Oplev en foredragsholder, der forstår at kombinere underholdning med faglige pointer og levende historier. Farshad Kholghis foredrag er utroligt sjove, og han formår dermed at skabe en helt speciel stemning om aktuelle emner. Farshads foredrag er også meget populære til åbne arrangementer.


“Danmark, du blunder den lyse nat”

  • Hør et grotesk og morsomt foredrag om Farshad Kholghis oplevelser de seneste ti år som skuespiller, klummeskribent og foredragsholder.

  • Fortællingen begynder i 1997 på et stort og anerkendt københavnsk teater, hvor teaterdirektøren ganske forsigtigt spørger Farshad, om han som indvandrer mener, at det teatermanuskript, der forelægger, “er politisk korrekt nok.”

  • Da det satiriske program OPS, “Oplysning om perkerne til samfundet”, i 2000 skulle filmes, skrev Farshad Kholghi satiriske indslag om imamerne og fundamentalisternes negative påvirkning af integrationen. Men af redaktionen fik han allerede dengang en politisk korrekt bemærkning om at: “vi skal ikke gøre grin med religion. Religion har intet med integration at gøre”.

  • Farshad Kholghi har samlet sine mest tankevækkende, komiske og måske også opmuntrende personlige og professionelle oplevelser og skabt foredraget, “Danmark, du blunder den lyse nat”.

Hver mand sin lykkepille...

  • Depression. Alle kender den, alle har lukket den ind i deres hjem, alle har døjet med den, og alle ønsker at komme af med den. Dog er der ingen, der vil kendes ved den. Ingen ønsker at snakke højt om den - for det er en pinlig og aldeles privat sag. Så privat, at man er villig til at gå med den i flere år, helt alene, for til sidst at dø af den.

  • "Hver mand sin lykkepille" handler om, hvordan tungsindet og de mørke dæmoner angreb og besatte Farshads liv, samt om den rutsjebaneagtige vej, han måtte kravle op ad for at sparke disse indre terrorister til Guantanamo, for at genvinde friheden og sig selv. Depression, jalousi, usikkerhed, mistænksomhed, had, pessimisme, og mange flere kendte dæmoner er blandt de underholdende stjerner, der vil optræde i dette eventyr.

  • Foredraget er en tragikomisk beretning baseret på Farshad Kholghis egne oplevelser, der også skaber inspiration til livsglæde.

Kunsten at sige nej til 72 jomfruer

  • Radikalisering af børn og unge med muslimsk baggrund er den største udfordring, det demokratiske samfund står overfor i dag og i de kommende mange år.

  • Med forskellige krav om religiøse særregler i skoler og institutioner er imamerne og de religiøse integrationskonsulenter - med stor sucess - i gang med at opbygge et helt isoleret parallelsamfund. Flere og flere herfødte børn og unge med muslimsk baggrund vender ryggen til de grundlæggende demokratiske værdier.

  • Farshad Kholghi er hverken uanstændig eller racist. Han har blot ét eneste mål. At forhindre samfundet i at miste potentielt dygtige og talentfulde unge mennesker til fundamentalisterne.

  • I foredraget “Kunsten at sige nej til 72 jomfruer” vil Farshad Kholghi bruge sine erfaringer med islamisk fundamentalisme til at komme med sit bud på, hvor og hvordan der effektivt kan sættes ind overfor radikalisering af børn og unge.

Rutgrut met flut – eller ”Rødgrød med fløde”

  • I 1984 flygtede Kholghis familie fra Iran til Danmark for at beskytte Farshad Kholghi fra at blive mineføde i krigen. Om mødet med Danmark og danskerne og ønsket om at blive accepteret som menneske og ikke et etnisk offer.


Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Farshad Kholghi

"Årets bedste - jeg sendte spontant evaluering til Kenneth! Det var simpelthen det bedste foredrag endnu! Den 19.05.10 havde vi bestilt Farshad Kholghi til at komme og underholde vores førsteårs-HH'ere. Foredraget, vi havde bedt om hed: Danmark, du blunder den lyse nat – men vi fik en blanding af dette og en fantastisk illustrativ gennemgang af Irans forvandling fra 1979, krydret med barndomserindringer. Derefter kom der mange stærke historier om Farshad Kholghis møde med den danske kultur – og hans integration med flere eksempler på misforstået politisk korrekthed. Eleverne lyttede og lo – de har udnævnt dette foredrag til at være årets bedste: de lærte utrolig meget om, hvor hurtigt man kan miste et demokrati (i Iran) og hvor vigtigt det er at opdrage og danne mennesker til at være demokrater. Farshad Kholghi ramte plet helt op til den bagerste række!"
- Marit Thorbek - Svendborg Handelsgymnasium


"I forbindelse med at vores organisation har været igennem en større omstrukturering, havde vi brug for at motivere medarbejderne til at se positivt på forandringerne. Til denne pep-talk inviterede vi Farshad. I løbet af foredraget fortalte han med stor entusiasme og megen humor, om de følelser og udfordringer der er forbundet med uønskede forandringer. På trods af det følsomme emne, lykkedes det til fulde Farshad at veksle mellem forståelsen for frustrationer, og samtidig åbne vores øjnene for alle de positive oplevelser, der også opstår gennem forandringer. Og det gik op for tilhørerne, at forandringer netop er dét, der er medvirkende til at skabe nye muligheder og glæder. Jeg kan på det varmeste anbefale Farshad til andre virksomheder, der måtte have brug for en positiv indsprøjtning i hverdagen."
- Bibi Brink - Danske Bank


"Vi opnåede en meget intens stemning. Foredraget virkede oprigtigt og ærligt. Der var en dejlig vekselvirkning mellem en god latter og alvor, nærvær og dybde. Vi har efterfølgende modtaget flere positive tilbagemeldinger fra deltagerne."
- Jessy Mikkelsen - Linien


"Farshad formåede at være levende, underholdende og alligevel fortælle med "bid". Gav stof til eftertanke og nåede hele den sammensatte målgruppe."
- Kirsten Dalsgaard - Social & Sundhedsskolen, Herning


"Vi var rigtig glade for Farshads foredrag - 500 elever + undervisere var alle opslugt af foredraget - Farshad havde mange gode pointer, der gik rent ind!"
- Dorte W. Mulvad - Tradium Handelsgymnasiet


"Meget levende performance - indholdsmæssigt vedkommende og rammende. Modige og klare konklusioner. Drive, passion, og meget veloplagt."
- Nina Nielsen - Horsens Ungdomsskole


"Meget godt og oplysende - han fanger sit publikum med sit nærvær og levende formidling (skrevet sammen med nogle af tilhørerne)."
- Karen Schou-Pedersen - VUC Storstrøm, Vordingborg


"Ramte plet i forhold til samfundsdebatten og de oplæg vi har arbejdet med de sidste uger. Meget flot formidling."
- Palle Pors - Højer Ungdomsskole


"Vi er meget tilfredse. Farshad Kholgi er en dygtig foredragsholder/komiker, der fortæller sin histore på en meget levende og sjov måde."
- Heidi Ø. Larsen - Uni-Safe Electronics A/S


"Super godt foredrag med alvor og humor i den rette blanding. Det var en stor succes."
- Line Baunsgaard Lundbek - UC Syddanmark, Samfundsfagligt Hovedområde


"Passede flot ind som afslutning i et teoretisk program - Farshads fortælling indeholdt gode pointer i relation til vores tema om klasseledelse - uden han helt vidste det. Så meget dejlig afslutning med stof til eftertanke samtidig med en masse grin undervejs. :-)"
- Lise Mayland - Alinea Akademi


"Både morsomt og tankevækkende, underholdende og lærerigt. Farshad Kholghi har fint fat i de unge mennesker og tilpasser sit stof perfekt til målgruppen. Flere af dem tog mod til sig og kom bagefter op og takkede ham - det siger næsten mere end ordene."
- Bente Juul Pedersen - Svendborg Handelsgymnasium


"Jeg tror han ramte tonen i aldersgruppen meget præcist. Et alvorligt emne, med en personlig, ærlig og også indimellem morsom tilgang!"
- Jørgen Lassen - Rødkilde Gymnasium


Er du interesseret i mere information om Farshad Kholghi?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Farshad Kholghi

Farshad Kholghi - foredrag om integration, indvandring, Iran og Danmark

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Farshad Kholghi - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas