Eskild Ebbesen

Årets idrætsprofil 2004 og vinder af Årets sportsnavn og BT´s Guld 2004 sammen med "Guldfireren", cand.scient. i idrætsfysiolog

Eskild Ebbesen cand.scient. i idrætsfysiolog har siden 2001 arbejdet med sundhedstests og motivation af virksomhedsmedarbejdere gennem sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen. Herudover holder han også en række foredrag årligt.

Eskilds største engagement gennem sit voksne liv har været eliteroning. Som eneste faste mand på ”Guldfireren” frem til 2008 har Eskild vundet OL guld I 1996 og 2004 og 2008, OL-bronze I 2000 og VM-guld 1994, 1997, 1998, 1999, 2002 og 2003. Udover at være verdens mest vindende letvægtsroer har Eskild verdensrekorden i roning på land (ergometerroning), hvor han har deltaget i og vundet 3 verdensmesterskaber siden 1993. Han har derudover vundet et utal af danmarksmesterskaber både på vandet og på land.

Eskild Ebbesen er medlem af Hjerteforeningens Advisory Board og motionsfaglig ekspert for hjerteforeningens Brevkasse. Har desuden skrevet en del artikler om træning og sundhed.

At Eskild Ebbesen fortsat er et konkurrencemenneske, kunne bl.a. ses på TV i serien "Vild med dans", hvor han sammen med Marianne Eihilt opnåede en flot 2. plads

Efter at have trukket sig tilbage fra Guldfireren for en kort bemærkning, satte Eskild sig igen i "Guldfireren" for at deltage og vinde guld ved OL i Beijing i 2008. Og i august 2008 lykkedes det igen Eskild Ebbesen sammen med "Guldfireren" at tage sin 3. guldmedalje ved OL - en uhørt og skelsættende sportslig præstation.

I sine foredrag giver Eskild Ebbesen videre af sin erfaring og giver tilhørerne ny energi, motivation og redskaber til videre at udvikle sig.


Vejen til at blive en vinder

  • GÅR GENNEM HÅRDT ARBEJDE, MOTIVATION OG SAMARBEJDE
  • Der skal virkelig hårdt arbejde til (både fysisk og mentalt) for at opnå guld ved verdensmesterskaberne og ved OL - og så endda flere gange !
  • Eskild Ebbesen har som eliteroer gjort det.
  • Det kræver - foruden en enorm trænings-mængde - også en motivation, et engagement og en samarbejdsevne der rækker ud over det sædvanlige.
  • Hvordan opnår man den form for motivation?
  • Hvordan prioriterer man, når der også skal være plads til familien og jobbet?
  • Hvordan skaber man et samarbejde, der bygger på hinandens stærkeste sider?
  • Er det noget der kommer af sig selv – eller er det noget der kan læres?
  • Roerne bag medaljerne har demonstreret, hvor langt man kan komme med klare målsætninger, samarbejde, den rette kommunikation, og være bedst, når det gælder trods forskelle i evner og personligheder. Med det fundament er det lykkedes dem at nå de mål og den succes, de har drømt om.
  • Når Eskild Ebbesen engageret fortæller, er der en masse at lære af vinderen.

STRONG BODY STRONG MIND
Motivation til den sunde livsstil
udarbejdet i samarbejde med Chris MacDonald

  • At kroppens sundhed hænger sammen med den mentale sundhed er ikke nogen hemmelighed.

  • Eskild Ebbesen har ikke kun gennem sin uddannelse og sin træning beskæftiget sig med sundhed, men han har også i en lang årrække arbejdet med at fremme sundheden i mange danske virksomheder og organisationer. I arbejdet med sundhedsfremme har Eskild arbejdet med alle målgrupper lige fra folk med hjertesygdomme til eliteidrætsfolk.

  • I udarbejdelsen af foredraget "Strong Body - Strong Mind" bruger Eskild Ebbesen og Chris MacDonald hinanden til at holde sig opdateret på kost, træning, mentalitet og restitution. Disse emner er indholdet i Sundhedshjulet, som også præsenteres i dette foredrag. Sundhedshjulet fungerer som et effektivt redskab på vejen til et sundere liv i balance.

  • Med henvisning til forskningsresultater og kombineret med en række praktiske erfaringer og inspiration fra GULDFIREREN gives ikke kun et fagligt godt udgangspunkt for tilhørerne, men også levende og god motivation og underholdning.

  • "Eskild har tre Olympiske guldmedaljer i Guldfireren med tre forskellige hold og flere verdensmesterskaber, verdensrekorder og Danmarksmesterskaber end jeg tør tænke på.
    Jeg har selv roet og ved, at det kræver at være excellent indenfor træningsdisciplin, kostoptimering, mentalitet og restitution – lige præcis elementerne i Strong Body Strong Mind konceptet.
    Derudover skal du virkelig være i stand til at samarbejde og så SKAL der være nogen på holdet, der inspirerer og motiverer og træder foran og det ved jeg Eskild har gjort."
    Chris MacDonald

Sundhed for børn og unge

  • Fysisk aktivitet for børn og unge er ikke kun med til at forbygge overvægt og livsstilssygdomme senere i livet, men også med til at stimulere indlæringsevnen. Det samme har kosten.
  • Børn og unge motiveres til fysisk aktivitet gennem leg og sjov og her har forældrene har stor indflydelse.
  • Eskild Ebbesen, som selv har to aktive børn, giver inspiration til hvordan man som forældre stimulerer børn og unge til en sund og aktiv hverdag.



Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Eskild Ebbesen

"Vores instruktører siger at de "aldrig" bliver træt af at være tilstede på kurserne når Eskild kommer på. Flere af dem har jo oplevet Eskild flere gange og er meget begejstret. Kursister er elle-vilde med indlægget og det giver dem en masse energi og lyst til at arbejde videre mod deres mål."
- Helen Tranberg - Nordea, Training & Development


"Det var et helt kanon godt foredrag. Eskild forstod at lægge op til pointen, og fik ofte klapsalver herefter. Forstod af sætte paraleller mellem sin sportsverden og vores foreningsverden."
- Ninna Dreyer Staugaard - LandboUngdom


"Jeg vil bare lige sige tusind tak for et skønt karismatisk og indlevende foredrag om nogle kæmpe præstationer.
Jeg havde lavet et evalueringsskema for hele dagen – incl. foredraget med dig. Man kunne vælge mellem 1 til 5, hvor 5 var det ypperste – og alle deltagere har givet dig et femtal – tillykke med det."
Endnu en gang tak for, du startede vores dag så suverænt."
- Susanne Goth Dencker - Proact Systems A/S


"Jeg har i dag hørt fra flere der mente dine "indspark" inspirerede dem, og "at du gjorde det fantastisk flot". OG DET GJORDE DU OGSÅ !!
Jeg synes du "brændte igennem".... og var både levende, sjov og inspirerende."
- Lasse Møller Vollesen - HOFFMANN


"Tak for et godt foredrag. Tilbagemeldingerne var rigtige gode bl.a. blev følgende fremhævet:
Dit engagement og fortællerlyst var særdeles god.
Der var en god sammenhæng mellem dine oplevelser som roer og hvad kan vi som enkeltperson eller team/hold gøre for at få en bedre kondi, hvad skal man fokusere på og hvad kan motivere en."
- John Jakobsen - Hjemmeværnskommandoen


"Til din information har jeg udelukkende fået positiv feedback på dit indlæg fra mine kolleger.
Der var en bred begejstring over at få lov at høre om selve dit sportslige karriereforløb. Det havde også stor interesse at høre om, hvordan du og selve teamet arbejdede både individuelt og som hold for at når jeres mål. Mange kommenterede den hård fine respekt, du fortalte om, man er nødt til at have for hinanden."
- Helle K. Hansen - DSV A/S


"Eskild er en meget dynamisk personlighed og han formåede at connecte sin sportsverden med vores udfordringer indenfor sundhedsvæsenet. Hans fire pejlepunkter. Bedst når det gælder - kommunikation - teamwork - fælles målsætning er alle noget som vi kan arbejde videre med."
- Marianne Lefevre - Rigshospitalet


"Det var spændende at høre om både den fysiske og mentale træning. Eskild var god til knytte en forbindelse til vor situation, som fysisk handicappet. Mange af de ting han mentalt har arbejdet/trænet med kan vi også bruge, f.eks. : 1) Tænk dig lykkelig, 2) fokuser på det du har mulighed for at påvirke, 3) tænk positivt og optimistisk, 4) tænk i muligheder og tænk på det du glæder dig til, 5) bliv bedre til det du er god til."
- Kurt Simonsen - Scleroseforeningens Lokalafdelinger på Fyn


"Eskild var en meget spændende taler, som virkelig havde noget på hjerte, - og samtidig havde han en usædvanlig historie at fortælle. Hans måde at tale til forsamlingen og blandt dem de unge var båret af en glød og et engagement, der virkede meget fængslende. Samtidig var han god til at disponere stoffet efter den tid der var til rådighed."
- Birgitte Pallesen - Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole


"Der var god kontakt til tilhørerne. En meget engageret foredragsholder."
- Lone Kieler - Kold College


Er du interesseret i mere information om Eskild Ebbesen?
Så kan du enten udfylde forespørgslen til højre eller du kan ringe på 35 11 21 31 eller sende en mail til kontakt@athenas.dk.
Dette kan eksempelvis være vedrørende pris, indhold eller dato-mulighed. Og det er naturligvis helt uforpligtende. Du får hurtigt svar.


Eskild Ebbesen

Eskild Ebbesen holder foredrag om samarbejde og teambuilding

Forespørgsel på foredrag

Udfyld en forespørgsel her på Eskild Ebbesen - det er helt uforpligtende. Du kan udfylde de felter, som du kan svare på eller blot efterlade navn og tlf-nummer. Vi svarer hurtigt.

Foredragsholder:

Evt. dato/periode:

I hvilken by skal foredraget afholdes?


Kontakt information
Dit navn:

Evt. firma eller organisation:

Tlf:

E-mail:

Ja tak - jeg vil gerne modtage det månedlige nyhedsbrev om nye foredrag, tilbud og gode råd.

Evt. spørgsmål eller kommentar:

Kontakt

Athenas
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense C
Tlf. 35 11 21 31
kontakt@athenas.dk
Har du spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 35 11 21 31
Links  |  Sitemap  |   Om Athenas