Charlotte Bircow
Forfatter, fitness-ekspert og powertalker
Charlotte Bircow Næss-Schmidt er kvinden bag "Balder af stål" og ikke mindre end 1,5 million solgte videoer. Hun er derudover uddannet HA/HD i afsætningsøkonomi samt NLP Practitioner, AFFA og ACE certificeret og senest NLC Level 3 inden for ernæring, motion og emotionel- og mental optimering fra Chek Institute i San Diego.
"Kroppen er det eneste hus du skal leve i hele livet, så lev i liv i luksus på alle etager". Dette er et af Charlotte Bircows slogans, for det er kun ved at respektere hele kroppen, at du når det, du drømmer om.
Charlotte fortæller i sine foredrag om hvordan tanker, overbevisning, ord, energi og ikke mindst kost, motion, vejrtrækning og meditation kan eliminere stress og skabe glæde og overskud i hverdagen. Hør et inspirerende foredrag om sundhed og motion - uden løftet pegefinger!
Motivation og mental fitness
- Charlotte Bircow viser og fortæller dig i dette foredrag, hvordan du ved hjælp af simple redskaber indenfor motion, kost og mentale værktøjer kan få mere energi, glæde og overskud i hverdagen. På den måde kan du nemmere prioritere, organisere og optimere dine ressourcer i en stresset hverdag.
- Charlotte Bircow løfter din, dine kollegers og din virksomheds energi til et højere niveau.
- Du kommer til at arbejde med opskriften på et godt og sundt liv, med kropslig og ikke mindst mental succes. Du får simple redskaber, som du kan implementere med det samme: Viden, indsigt og øvelser, der vil give dig følelsen af flere timer i døgnet og ikke mindst et sundere liv.
- Foredraget holdes i en let tone og uden løftede pegefingre. Det er fyldt med musik og sjove øvelser og din arbejdsplads kommer til at ose af energi, glæde og overskud efter dette foredrag.