Bobby Zachariae
professor, dr. med., forfatter og foredragsholder
Bobby Zachariae har kandidateksamen i psykologi, en bachelorgrad i statskundskab, samt en medicinsk doktorgrad, og han har bl.a. været Visiting Associate Professor ved Harvard Medical School i Boston.
Derudover har han været Research Fellow ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York, USA og Visiting professor ved University of Sydney’s Centre for Medical Psychology and Evidence-based Decision-making.
Han er i øjeblikket ansat som leder af Psykoonkologisk Forskningsenhed, professor ved Århus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og adjungeret professor ved Department of Oncological Sciences, Mount Sinai School of Medicine, New York.
Bobby Zachariae er forfatter til over 200 forskellige publikationer, herunder et større antal videnskabelige artikler og en række bøger.
Bobby Zachariaes foredrag byder på indsigt i den nyeste forskning, som præsenteres både fagligt stærkt, underholdende og inspirerende. Foredragene indebærer konkrete øvelser og byder på redskaber, som du kan implementere bagefter - altsammen med afsæt i en stærk teoretisk baggrund.
Trivsel og håndtering af stress
- I dette foredrag sætter Bobby Zachariae fokus på stress – hvad er stress, og hvad kan virksomheden og den enkelte medarbejder gøre for at afhjælpe stress på arbejdspladsen?
- Arbejdsvilkårene forandres grundlæggende i øjeblikket. Forandringer giver nye muligheder og ny energi, men forandringer øger samtidig risikoen for stress.
- For virksomhederne og den enkelte medarbejder har dette en række konsekvenser. Stress medfører øget sygefravær og større personaleomsætning, og manglende livskvalitet og trivsel for den enkelte.
- Bobby Zachariae præsenterer i foredraget den nyeste viden om stress. Han leverer konkrete øvelser og redskaber, som kan bruges på individniveau, gruppeniveau og organisationsniveau til forebyggelse af stress i hverdagslivet.