Bjørn Lomborg
Professor på CBS, forfatter, miljøekspert og international foredragsholder
Bjørn Lomborg er en af de danskere, der er bedst kendt internationalt. Med sit forfatterskab samt efterfølgende debat og foredrag er han en af de mest efterspurgte foredragsholdere over hele kloden.
Bjørn Lomborg er adjungeret professor ved Copenhagen Business School og han er desuden direktør for Copenhagen Consensus Center, som bringer nogle af verdens førende økonomer sammen i et forsøg på at prioritere de globale udfordringer.
Time Magazine udnævnte ham som en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker i år 2004. I 2008 blev han så udnævnt som "en af de 50 mennesker, der kunne redde planeten", af UK Guardian og "en af de top-100 intellektuelle" i verden af Foreign Policy and Prospect Magazine. Så fulgte "en af verdens 75 mest indflydelsesrige mennesker i det 21. Århundrede" af Esquire!
Mød en af Danmarks største internationale foredragsholdere. Oplev Bjørn Lomborgs inspirerende og lærerige foredrag, der stiller skarpt på miljødebatten og som samtidig gør problematikken forståelig for alle tilhørere.
Verdens sande tilstand
- I foredraget om "Verdens sande tilstand" vil Bjørn Lomborg beskrive menneskehedens forbløffende og fantastiske fremgang på alle væsentlige områder. Som i bogen af samme navn dokumenterer han de overraskende konklusioner med officielle statistikker og rapporter fra de mest anerkendte internationale og nationale organisationer. Og han perspektiverer dette til miljødebatten.
- Han ser på de mange forskellige områder, der har betydning for mennesket: de umiddelbare levevilkår og de forbløffende forbedringer i forhold til levetid, sygdom, mad, indkomst, uddannelse, arbejdstid, fritid, som vi har oplevet. Der bliver givet et overblik over de forbløffende mange facts, som eksisterer.
- Bjørn Lomborg præsenterer her et foredrag, der er et intellektuelt gennemreflekteret argument for fornyet tro på jordens og menneskenes fremtid. Og så giver han et bud på, hvorfor vi hellere fæster lid til løse rygter om verdens undergang end til videnskabeligt velfunderede udsagn om det modsatte.
Andre foredrag
- Desuden kan Bjørn holde forerag om følgende emner eller inddrage disse i sine præsentationer:
- Sandheden om global opvarmning
- De største problemer og udfordringer i verden
- Prioriteringen af verdens største problemer
- Hvordan man bruger $50 mia. på at gøre jorden til et bedre sted
- Ressource-allokering
- Hvordan du får din indsats til at fungere
- Feeling good vs. doing good
- Global krise og løsningen på bæredygtighed