Annette Johannesen
Specialergoterapeut i Gerontologi, forfatter og foredragsholder
Annette Johannesen har i mange år som forsker og leder været dybt involveret i udviklingsarbejde omkring ældre mennesker i de danske kommuner, og hun har indsamlet stor viden om, hvad begrebet ”Vellykket aldring” betyder for ældre mennesker i dagens Danmark.
Hendes forskning viser tydeligt, at gamle mennesker – i modsætning til den populære fordom - ikke ønsker at være afhængige af hjælp fra det offentlige. De fleste ønsker at klare sig selv i eget hjem, have dagen fyldt med gøremål i forhold til deres kræfter og have kontakt med andre.
I sine foredrag tager Annette Johannesens udgangspunkt i hendes store viden om, hvad der kan skabe sundhed og trivsel i aldringen. Mange praksiseksempler viser, hvordan 90-årige mesteroverlevere håndterer svækkelser. Annette Johannesen lægger i sine foredrag op til diskussion og debatter, som har vist sig at kunne inspirere såvel ældre mennesker som fagligt personale og almindeligt interesserede.
Annette Johannesen har gennem sin ansættelse på Videnscenter på Ældreområdet adgang til den nyeste viden. Hun besvarer henvendelser til Videnscentrets faglige telefon ”Spørg en fagperson” og redigerer to nyhedsbreve: ét om Sundhedsfremme og Forebyggelse på ældreområdet og ét om demens.
Deruover arbejder Annette Johannesen med undervisning, supervision, konsulenthjælp og forskning i forbindelse med aldring og arbejdet med ældre.
Få et foredrag , der kombinerer de nyeste resultater og forskning med en god formidling, så det hele kan gøres anvendeligt og tilgængeligt. Annette Johannesens foredrag kan skræddersyes til både fagligt personale og til almindeligt interesserede - såvel som til ældre, der ønsker redskaber og inspiration til, hvordan man får mere livskvalitet.
Sundhed i aldringen
- Hvilke gode råd giver forskerne til den, der vil sikre sig en god aldring?
- Kan man forberede sig på sin aldring og på at håndtere eventuel svækkelse?
- Hvorfor er det vigtigt at vedligeholde sin kondition og sine sociale og mentale evner?
- Er der et paradoks imellem privatisering af sundhedsvæsenet og gamle menneskers ønske om selvhjulpenhed?
Venskab og parforhold sent i livet
- Gode sociale relationer har stor betydning for tilfredshed i dagligdagen og vides at have en stærkt forebyggende effekt i forhold til både helbred og det lange liv.
- Annette Johannesen har i sine møder med de ældste gamle fået bekræftet, at familie og venner har betydning – men også, at aldringen indeholder nogle barrierer for et rigt socialt liv. I indlægget lægges op til diskussion af, hvorledes vi bedst sikrer, at den sociale dimension kommer på dagsordenen, når der tales om trivsel blandt ældre.
Svækket – men stærk - hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse.
- Hvad kan give den gode, livsbekræftende fornemmelse af at mestre noget - også når man er 90 år? Altså det, der kaldes vellykket aldring.
- I foredraget præsenteres analyser af en række interviews med 85- og 90-årige. Selv om 90-årige er ligeså forskellige som andre mennesker og håndterer svækkelser på hver deres vis, tyder meget på, at der er en betydelig værdighedsgevinst forbundet med at opretholde en personlig rytme i dagligdagen og at bruge sine kræfter på yndede gøremål.