Allan Olsen har været ædru alkoholiker i mere end 15 år. Han fortæller idag åbent, gribende og levende om sit liv som både aktiv og ædru alkoholiker. Allan taler om livet og livskvalitet, om at sætte sig nye mål og hvad der gør hverdagen så fantastisk som ædru.
Allan Olsen udgav bogen "Et andet liv" om hele processen fra alkoholiker til ædru. Allan beretter levende om sit liv fra barndommen til sin farverige karriere som landskendt skuespiller. Sideløbende udviklede han et stærkt stigende alkoholforbrug, som til sidst fik hans verden til at krakelere!
Han viser hvordan han formåede at ændre sit liv og hvordan han tog ansvar for selv samme. Hvordan han stædigt planlagde nye mål ved at skifte de gamle vaner ud og sætte fokus på nye vaner.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Allan Olsen
"Meget inspirerende foredrag og leveret med en hudløs ærlighed. Det giver stof til eftertanke at man som person skal så langt ud, før man indser at nu skal det være slut. Vi kan helt klart bruge det i vores hverdag til at prøve at hjælpe patienter i samme situation. Allan Olsen vinder helt klart ens hjerte ved kendskab..."
- Karen Lise Lorentsen - RIV, Sammenslutning af lægesekretærer og sygeplejersker hos praktiserende læger
"Rigtig godt! Alvorligt emne - men serveret med stor charme, ærlighed og selverkendelse. Man er jo aldrig i tvivl, når man oplever en foredragsholder, der taler fra hjertet - og ikke ud fra en teoretisk betragtning. Allan Olsen talte direkte fra hjertet! Det gjorde indtryk, og alle fik rigtig meget med derfra!"
- Hanne Heebøll - Nyborg Kommune, Jobcenter Nyborg
"Et meget personligt og ærligt foredrag, der trods det alvorlige emne bliver serveret på en humoritisk måde. Har fået mange positive tilbagemeldinger fra tilhørerne."
- Bente Moris - Ølsemagle Menighedsråd
"En personlig fortælling, der rummer stor alvor, men som også præsenteres med varme og humor. Som fagperson (misbrugsbehandler) tager jeg det til mig, at det i den grad er vigtigt at tydeliggøre for misbrugere, at hvis man vil ud af det her, skal man være villig til alt og bruge de råd, man får!"
- Birgit Blum Andresen - Blå Kors "Rold Skov"
"Super godt! Levende, inspirerende, god kontakt med tilhørerne!"
- Annelise Uhrskov - Greve Kommune
"Det var et fantastisk foredrag hvor man levede sig helt ind i historien på både godt og ondt. Foredragsholderen var god til at veksle mellem det seriøse og det sjove og jeg er overbevist om at han havde alle i sin hule hånd."
- Betina Bornhøft - Starup Byfestudvalg
"Allan kom som aftalt, og endda lidt i god tid. Var frisk og gav os den oplevelse vi havde satset på. Der var en god stemning, og Allan var meget ærlig omkring sit liv. Og dog virker han genert på sin egen drengede facon."
- Alice Rasmussen - DLG, Personaleafd. for Øerne
"Foredraget var meget levende og inspirerende. Allan engagerede tilhørerne og gav stof til eftertanke."
- Jytte Borsing - Værestedet Ovenpå, Sønderborg
"Allan gør det bare rigtig godt, kan kun sige tusinde tak."
- Claus Jørgensen - Sønderskovhjemmet
"Meget fint og levende fortalt."
- Ole Finnesen - Tingbjerg Kirke
"Publikum var fra 17 til ca. 70 år. Meget bredt sammensat. Det spændte foredraget fint over."
- Mie Madsen - Korsør ProduktionsHøjskole